Et økologisk regenerativt landbrug

Kornerup Mølle

Lad os vise vejen til fremtidens landbrug

Beliggende i Nationalpark Skjoldungernes Land langs Kornerup Å og Kornerup Sø, skal vi etablere og teste en bæredygtig landbrugspraksis i smukke naturomgivelser.

Vores forpagter af Kornerup Mølle vil realisere drømmen om et bæredygtigt landbrug. Et landbrug der producerer sund mad i samhørighed med områdets økosystemer og respekterer de planetære grænser. Ejendommen ligger kun 10 km fra Roskilde centrum.

Det samlede jordtilliggende til Kornerup Mølle er 25 hektar, hvoraf 2,7 hektar indgår i forpagtningen mhp. grøntsagsproduktion efter regenerative dyrkningsprincipper. Dertil er der 1.7 hektar have og æblelund.

Resten af området skal omlægges fra mangeårig traditionelt landbrug til skov- og naturpleje med fokus på at fremme biodiversiteten. Kornerup Mølle ligger i et boringsnært område - og vi har tinglyst et forbud mod brug af pesticider fra 2026.

Dyrkningskrav

Der stilles krav til økologisk eller biodynamisk certificering, samt at dyrkningen efterstræber brug af regenerative dyrkningsprincipper (jf. Foreningen Regenerativt Jordbrugs definition med blandt andet minimal jordbearbejdning og kontinuerligt og artsrigt jorddække). Der må ikke bruges kemiske input.

Ud over boligen og det forpagtede dyrkningsareal på 2,7 hektar inkluderer lejen et område på 1,7 hektar nær beboelsen. Området kan anvendes til forskellige formål som udvidet køkkenhave, mindre dyrehold, blomsterhave eller en kombination heraf.

Bygningerne

Huset er opført i 1890 med en flot hall, lyse stuer samt rummelige værelser. Med et beboelsesareal på 440 kvm i to plan giver ejendommen stor fleksibilitet som bolig for såvel en stor familie, to familier, eller et kollektiv. Der er udsigt over det åbne landskab mod syd fra stue, terrasse og altan. Der er kælder på 80 kvm til opbevaring.

Ud over beboelsen er der en stor bygning med garage og plads til opbevaring, en ældre charmerende staldbygning og et lysthus – begge med stråtag.

Ejendommen ligger 10 km fra Roskilde med god mulighed for pendling til København, Holbæk og Ringsted. Der er kort cykelafstand til indkøb, dagtilbud og skole. Der er bopælspligt til forpagterne.

Billeder af Kornerup Mølle

Kornerup Mølle

Stuehus og tilhørende have langs Kornerup Å

Stald og Lysthus

Mulighed for dyrehold og evt. shelterplads

Kort med overordnet udviklingsplan

Forpagtet areal (3a, lilla og 1c, lys lilla)

Kornerup Mølle for længe siden

Uddybende oplysninger